lørdag den 28. april 2012

Jerusalem

Efter en lang dag i Jerusalem flader vi alle ud. Det var en fantastisk by- meget spændende, og meget underlig... Vi har besøgt Knesset, fulgt Jesus spor ad via Dolorosa, kravlet i huler, set kirkegårde, set moskeer, kirker og synagoger, spist dejlig frokost og selvfølgelig grædemuren. Rigtig, rigtig god dag.

Independenceday

I onsdags fejrede Israel sin uafhængighedsdag med fest, fyrværkeri og musik. De voksne tog børnene tidligt med hjem, og lod de unge feste videre.


Kalle og hans nye bedsteven Niels

Kalle har fået sig en ny ven, og følger ham i tykt og tyndt. Og så er det så heldigt at Niels gider tage på legepladsen, lege med lego og låner sin nye Ipad ud. Ikke dårlig;)




søndag den 22. april 2012

Bahai garden vol 1

Stranden i Haifa

I dag har vi været på stranden hele dagen. Det var super dejligt, og drengene hyggede sig. Der blev badet, drukket kolde goldstars og spist sandwiches.

torsdag den 19. april 2012

Liv og Niels er arriveret

Yeay, så er Liv og Niels her. Det er fedt. De kom godt herned, men bagagen står stadig i Istanbul, hvor de mellemlandede. Den kommer forhåbentlig i morgen. Vi har planer om at tage nogle dage til Eilat ved det røde hav, og holde en lille badeferie, og på lørdag i næste uge tager vi til Jerusalem med nogle af Kims kolleger fra Sales Force, hvor vi har fået vores egen private guide. Det bliver godt. Vi vil rigtig nyde at have besøg de næste to uger.

Holocaust memorial day

I dag har det været Holocaust memorial day, hvilket betød at alt stod stille i to minutter kl 10 i formiddags. Jeg havde taget drengene med til det lokale mall, for at opleve det på nært hold, og det var virkelig meget rørende. Fra det ene øjeblik til det andet stoppede al trafik bogstaveligt talt. Kl 09.59 laver alle hvad de plejer. Der pudses butiksvinduer, der handles, der spises etc, og kl 10 stopper alle op da sirenen lyder. I de to minutter mens sirenen kørte stoppede alle op i deres gøren og ærede og mindedes de mennesker dér blev dræbt under Holocaust. Det var sgu vildt at stå der midt i det hele mens " verden" stod stille.

tirsdag den 10. april 2012

Luna Grand

I dag har jeg og drengene været i Luna Grand, som ligger i Grand Cenyon(ja, det staves åbentbart sådan) centret.
Moderen syntes der var utroligt larmende, og belastende mennesker. Israelerer forholder sig ikke til bagateller som køkultur etc. Kalle havde en fest...







Passover(Pesach) i supermarkedet

Sådan ser der for tiden ud i diverse supermarkeder. Jøderne fejrer påsken og begyndelsen på foråret med Pesach. Det betyder af jøderne  afholder sig fra at indtage varer med korn. Pesach referer til biblen hvor isralitterne blev befriet fra slaveriet i Ægytpen , og i alt hast måtte flytte. De havde derfor ikke tid til at lade brød hæve. Derfor spiser de Matza(fladbrød/knækbrød) som en påmindelse på Exodus, som begivelsen hedder.
For os hedninge betyder det, at vi ikke kan købe morgenmadsprodukter, pasta, mel, brød, øl, kager etc i konventionelle supermarkeder.
Det lokale supermarked i Horev center.


Matzoz. Så tørt at det næsten faldt af........



søndag den 8. april 2012

Vores adresse

Kjeldager
Hantke street 56. 2.floor, apartment 3.
Haifa, Israel

Tom og Jerry workshop i Grand Canyon

I forbindelse med Passover helligdagene(pasach) sker der en masse forskellige aktiviteter i Haifa. I dag har jeg haft drengene med i Grand Canyon Mall til Tom og Jerry workshop. Kalle fik lavet skumfidus-pind, leget og set tegnefilm, mens moderen fik manicure og pedicure- ahhh





Vores kvarter

Hantke street

Udsigt fra Hantke street

Udsigt fra Hantke street

onsdag den 4. april 2012

Mothers park og zoo





Den lokale legeplads





Hantke street 56

Så er vi endelig flyttet i lejligheden. Havde ikke troet det ville ligge til mig, men tænk, jeg glædede mig til at vaske tøj og dimse...
Nå, men vi kom til en pænt tom lejlighed, så i ren panik gik jeg til det lokale mini-mall og tænkte jeg da lige kunne få købt lidt. Meeeeen jeg fik et mindre sammenbrud, da en døv(bogstaveligt talt) dame blev ved med at bræge hebræisk og finde ting frem til mig. Jeg måtte forlade en fyldt vogn i ren hysteri.
Kim valgte heldigvis at holde fri, da han kunne se jeg var ved at få et mentalt smeltdown.
Vi tog derfor til det største Mall i mellemøsten- Grand Canyon. Her købte vi nærmest alt.

Men nu har vi altså boet her et par dage, og det er rigtig fedt. Der er udsigt ud over bugten, da vi bor oppe på Carmel bjerget. Der ligger en legeplads 2 min væk, så den vil vi nok komme til at bruge. Kim tager indtil videre taxi til arbejde. Vi vil leje en bil, når Kim får sit kørekort(som ligger i DK), så vi begge kan stå på lejebeviset. Det er simpelthen er nødvendighed med en bil her. Der går selvfølgelig busser, men det bliver vist for belastende i længden.

Og så har vi et rigtig fint gæsteværelse der står klar til besøg. Dog er der hverken madrasser eller lign endnu, men det kommer:)

P.S. Har fundet ud af at man godt kan leve uden en opvaskemaskine, men Gud hvor er det dog kedeligt.

Stranddag i Netanya








En af de sidste dage i Netanya havde vi vores første stranddag, Lui fik spist sin første håndfuld sand inkl. sten og Kalle var nøgen!
Varmen kommen jo bag på en nordbo som mig, så jeg var selvfølgelig klædt fornuftigt på i sorte jeans med dertilhørende sort t-shirt. 
P.S. Det var varmt...


lørdag den 31. marts 2012

Kager på menuen

Efter sabbatten står menuen på buffet, og blandt andet disse kager. Kalle K er tilfreds.


Mandeinfluenza in tha house

Chefen er nu syg på 3. Dagen, og har ingen appetit. Stakkels Kim. Undertegnede har også været ramt, men det var vist heldigvis en pigeinfluenza, som kun stod på en dag;)